Mit barn er transkønnet
- hvad gør jeg?
Af psykolog og specialist i klinisk børnepsykologi
Maya Drejer Karlsen
Dit barn har endelig taget mod til sig og fortæller, det er født med den forkerte krop. Det har krævet meget mod at få det frem, og dit barn har det tydeligt svært. Samtidig raser der tanker og følelser rundt i dig selv – hvad er det rigtige at sige og gøre nu?
Nogle forældre har måske set det komme eller set tegn på, at barnet ikke opfylder de klassiske kønsroller. Mange har dog ikke tænkt det som et problem, men set det som, at barnet jo bare har den personlighed, som det har, og at alle er forskellige. Nogen kender til trans-begrebet og har hørt om LGBT+, men for mange er dette en ny verden med ord og udtryk, som er ukendte, og som måske vækker billeder af noget fremmed og mærkeligt. Uanset hvilken forforståelse man har, er dette en situation, som de færreste har erfaring med, og som kan gøre den mest trygge forælder usikker og famlende.
Fælles for alle forældre er, at man ønsker ens barn det bedste, men hvad er det bedste for barnet i sådan en situation? Mange tænker, at barnet har brug for en professionel at tale med, f.eks. en psykolog som ved, hvordan man taler med barnet om svære tanker og følelser. Selv om dette er en velmenende og sympatisk tanke, er det ikke sikkert, at det er dét, barnet har mest brug for lige nu. Både barnet og forældrene skal igennem en proces, der kan ende forskellige steder. Vejen kan være belagt med store og små sten, som man skal håndtere undervejs, og der er ikke én bestemt vej, som er mere rigtigt eller forkert. Hvis man dog lader sig guide af de nedenstående principper, giver det et godt udgangspunkt for, at I tager de første skridt sammen på en måde, der er hjælpsomt for netop dig og dit barn.
1. Udvis tryghed og ro. Barnet har først og fremmest brug for at mærke, at du står trygt og fast ved dets side, som du altid har gjort. Det har sandsynligvis taget tilløb til at fortælle om dette i lang tid og har været fuld af tanker og bekymringer for, hvordan det bliver modtaget. Din første og vigtigste opgave er at gøre alle barnets bekymringer til skamme og tage imod det, det fortæller på en stille og rolig måde – uanset hvilket kaos der rumsterer indeni dig.
2. Vær åben og nysgerrig på dit barn. Spørg ind til barnets tanker og oplevelser. Hvordan kan det mærke, at noget er anderledes? Hvor længe har det kunnet mærke det? Hvordan har han/hun det med det? Nogle børn har åbnet sig lidt online og er måske begyndt at bruge et andet navn på nogle af de sociale medier. Spørg barnet, om det har fortalt om transkønnetheden til andre? Hvad har evt. reaktionerne været?
3. Vis, at du ønsker at lære om området. Bed dit barn fortælle dig om transkønnethed og LGBT+. Det har sandsynligvis sat sig ind i en hel del via internettet. Spørg ham/hende, hvad det betyder, at man er transkønnet. Hvad står LGBT+ for? Hvad betyder queer, pan og de andre begreber? Spørg, hvor dit barn finder information om området, og bed ham/hende vise dig det. På denne måde finder du ud af, hvad dit barn ved, og hvad dit barn måske ikke ved. Har barnet et tip om, hvor du selv kan finde mere information? Måske I kan kigge lidt sammen.
4. Spørg dit barn, hvad det har brug for. Har det selv en idé om, hvad det ønsker, der skal ske nu? Er det noget, du kan hjælpe med? Måske ved det slet ikke, hvad det har brug for. Måske har det bare brug for, at du lytter og viser, at du er der.
5. Hjælp barnet med at navigere i situationen. At være transkønnet er i sig selv ikke et problem. Det bliver først til et problem, når samfundet, omgivelserne, familien eller én selv oplever det som problematisk. Barnet kan have meget eller kun lidt viden om området, men afhængig af alderen, har det sandsynligvis ikke meget erfaring i at navigere og problemløse i komplicerede situationer. Du har måske ikke meget viden, men til gængæld erfaring med at løse problemer. Hjælp hinanden.
6. Identificer problemet/problemerne. Hvis barnet oplever, at det er svært – hvor og hvornår oplever det, at det er et problem? Hvilke problemer er af mere praktisk art, som kan løses ved, at I handler på det her og nu? F.eks. oplever mange, at det er svært at gå i bad/klæde om i forbindelse med idræt i skolen. Her kan man aftale med lærerne, at de kan benytte et særskilt lokale. Handler problemerne om at fortælle (komme ud til) omverdenen med sin transkønnethed? Hvordan kan han/hun fortælle om det til andre, og hvad er barnet bekymret for, der kan ske? Er det største problem lige nu hans/hendes egne tanker, bekymringer, ubehag og sorg (omtalt som dysfori) i forhold til den situation, han/hun er i? Eller havde barnet mest af alt brug for at dele det med dig og behøver ikke så meget mere lige nu?
7. Læg en plan sammen med barnet. Ud fra hvilke problemer barnet oplever, kan I lægge en plan for, hvordan I kan gå i gang med at løse dem. Hvad er vigtigst, hvad vil det gerne have hjælp til og hvad kan du støtte barnet til at mestre selv? Hvor meget skal I sætte I gang med det samme, og hvad er en god idé at vente med? Det kan være godt, at dit barn ser, at der findes løsninger på mange af udfordringerne. På denne måde får det en oplevelse af kontrol over en umiddelbart uoverskuelig situation.
8. Normaliser situationen. Barnet er ikke alene med problemet – du er der sammen med det. Det er heller ikke alene om at være i denne situation – der er mange børn og unge, som går igennem samme tanker og følelser som ham/hende. Det er bare noget, mange ikke taler højt om. At mærke man er transkønnet er anderledes, end hvad de fleste mærker. Når man ikke har mange at spejle sig i (om nogen overhovedet), kan man hurtig komme til at tænke, at det at være anderledes er det samme som at være forkert. At være transkønnet er ikke forkert, og de tanker og følelser, der følger med, er meget normale. Det gør dem ikke mindre smertefulde, men det er noget, en del kender til, og som kan deles med andre. Delt smerte er lettere at bære.
9. Hjælp det til at finde et fællesskab. Hvis dit barn ønsker det, og ikke allerede har gjort det, så opfordre det til at opsøge andre i samme situation. Der er mange online fællesskaber på forskellige platforme, f.eks. grupper for transkønnede unge i Danmark på Discord, LGBT+-grupper på Roblox, LGBT+-hangouts på Wreckroom (for VR-brugere). I Danmark er der også mange foreninger og organisationer for borgere vedrørende kønsidentitetsforhold (se f.eks. FSTB : Foreningen for Støtte til Transkønnede børn) og LGBT+ Danmarks ungdomsforening Aura har et klubtilbud for unge LGBT+ personer flere forskellige steder i Danmark.
10. Skal jeg opsøge professionel hjælp? Om du skal opsøge en professionel, afhænger af, hvad barnet oplever, problemet er. Dit barn har først og fremmest brug for, at du er en åben og tilgængelig samtalepartner, som lægger alle dine egne tanker og følelser til side og er der på barnets præmisser. Nogle gange har knuden dog vokset sig stor, og det er svært for barnet at vide, hvad det tænker og føler, og hvad det har brug for hjælp til. Afhængig af alderen kan mange børn og unge også være ubekvemme med at tale med sine forældre om deres tanker og følelser. Hvis du oplever, at barnet er i stor mistrivsel, kan det være en god idé at opsøge en psykolog, som gennem samtaler kan hjælpe barnet med at ”løsne knuden” og gøre situationen mere overskuelig og håndterbar. Se FSTB’s hjemmeside for link til psykologer og andre professionelle med særlig erfaring i dit område.
11. Pas på dig selv. Du kan kun være en god hjælp for dit barn, hvis du selv har det ok. Du skal igennem din egen proces af tanker, bekymringer, følelser og spørgsmål. At tilsidesætte sig selv er i mange situationer en forælders pligt, men er også en svær øvelse. Du kan også have godt af at tale om din situation – det kan være med en ven, en i familien eller en professionel.
Følger du de overstående råd, så har du allerede hjulpet dit barn meget og I har taget nogle vigtige skridt på vejen mod en større afklaring. Vil du vide mere eller har I brug for en professionel at tale med, er I velkomne til at kontakte mig på mayadrejerkarlsen@gmail.com.